Sidste nyt vedr. etablering af Sportingbane i Søgård.  

29/08

Idag (29/08) var vi så heldige at få overrakt en chek af "Hans Nørgaard Clausen", filialdirektør Nordea bank Danmark, Aabenraa.

De har været så venlige at donere et beløb på 20.000,- Kr.

(Bemærk den storsmilende kasserer)

 

 

15/06

Som man nok har bemærket på banen, er vi startet godt op med at gøre klar til den nye sportingbane. Det første der sker er at trap banen bliver flyttet, det kan man se billeder af ved at klikke her.

Samtidig med det er vi kommet rigtig godt igang med at bygge de huse der skal bruges til duekasterne. Det kan du se billeder af ved at klikke her.

Der skal i den forbindelse igen lyde en stor tak til vores sponsorer, uden dem havde dette projekt ikke været muligt.

 

11/05

Klagesag vedr. etablering af Sportingbane.

 Den til Natur- og Miljøklagenævnet indbragte klage vedr. Landzonetilladelsen til opførelse af maskinhuse til den nye Sportingbane er behandlet og afgjort med følgende afgørelse

Nævnet har stadfæstet Aabenraa Kommunes landzonetilladelse til opførelsen af maskinhusene og her med er klagen afvist.

Afgørelsen er endelig og kan ikke ankes.

Der vil allerede i denne uge blive afholdt et arbejdsmøde og herefter vil arbejdet gå i gang, så banen kan være klar ultimo september i indeværende år.

 
 
 
Med jægerhilsen
 
 
På Bestyrelse og Skydeudvalgs vegne
 
 
Hans Peter Langendorff
Formand

 

Etablering af Sportingbane i Søgård.

23. februar 2011

 

Der er desværre indgået en klage til den af Aabenraa Kommune meddelte Landzonetilladelse fra et par naboer på Drejbjergvej.

Da klagen har opsættende virkning, betyder det, at etableringen af sportingbanen sættes i bero, indtil klagen er behandlet og afgjort i Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsbehandlingstiden i Nævnet er fra 6 – 9 måneder.

Da banens bestyrelse og skydeudvalg forventer at Natur- og Miljøklagenævnet meddeler afslag på klagen til naboerne, vil etableringen formentlig kunne gå i gang omkring den 1. september i indeværende år og banen vil således først kunne være klar til opstart i foråret 2012.

 

Med jægerhilsen

 

På bestyrelse og skydeudvalgs vegne

 

Hans Peter Langendorff

Formand

 

7. februar 2011

Vi skrev i vores sidste orientering, at den nye sportingbane formentlig ville kunne være klar til opstart omkring den 1. Maj 2011, afhængig af om finansieringen ville komme på plads som planlagt.

Finansieringen af sportingbanen er gået som vi håbede, de nødvendige midler er fremskaffet og arbejdet er nu i fuld gang og følger indtil videre den planlagte tidsplan. Indtil videre er det maskinhusene som der arbejdes på – de bliver bygget i moduler så de er klar til at kunne sættes på de støbte fundamenter. Fundamenterne vil først kunne påbegyndes når landzonetilladelsen har været til høring og der ingen anmærkninger er.

Aabenraa Kommune har  meddelt landzonetilladelse til bygning af de 6 maskinhuse – afgørelsen er i øjeblikket sendt til høring i 4 uger og forventes endelig på plads omkring den 15. februar indeværende år.

Der er p.t. ingen ændringer i projektet.

Hvis der måtte være sponsorer som ønsker at yde tilskud eller stille maskiner, materialer til rådighed er de stadig meget velkommen.

 

 

Med jægerhilsen

 

På bestyrelse og skydeudvalgs vegne

 

Hans Peter Langendorff

Formand

 

Nyt 17/10 2010 Nyt 17/10 2010 Nyt 17/10 2010 Nyt 17/10 2010

Sidste nyt vedr. etablering af Sportingbane i Søgård.

 

Banens bestyrelse og skydeudvalg forventer p.t., at det vil lykkes at etablere en sportingbane i Søgård fra senest  1. Maj 2011.

Projektets nuværende stand er, at alle tilladelser fra myndighederne er kommet på plads uden problemer.

Med hensyn til økonomien i projektet ser det  sådan ud, at banen allerede nu har et så godt udgangspunkt, at det forventes at de resterende midler vil kunne skaffes i form af tilskud fra Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen og en række forskellige fonde m.v.

Den nye sportingbane vil blive placeret på den gamle trapbane på grund af de naturlige terrænmæssige muligheder der forefindes her – dette vil give mulighed for at indrette en rigtig spændende sportingbane.

Den gamle trapbane flyttes til det mellemliggende areal op til skeetbanen.  Søgårdbanen vil således fremover kunne tilbyde træning på 4 forskellige baner samtidig – nemlig jagt, trap, skeet og sporting.

Området hvor trapbanen bliver placeret er allerede gjort klar til etableringen, da alle træer og diverse bevoksning er fjernet af Søgårdlejren. Banen skylder således Søgårdlejren stor tak for den ydede hjælp.

Alle de nødvendige maskinhuse forventes sponsoreret af et lokalt byggemarked – så snart aftalen er på plads vil husene blive bygget så de er klar til at kunne sættes på fundamenterne som forventes støbt allerførst i 2011.

Den endelige finansiering af projektet forventes at være på plads i løbet af december 2010 / januar 2011.

Hvis der kommer ændringer til projektet vil der løbende blive orienteret her på foreningens hjemmeside.

 

Med venlig hilsen og på gensyn i den kommende sæson

 

På bestyrelse og skydeudvalgs vegne

 

Hans Peter Langendorff

Formand

 

 

 

Sporting

02/02 2010

OBS    OBS    OBS    OBS    OBS    OBS    OBS    -------

 
 
Aflysning af etablering af sportingbane i 2010.
 
 
Foreningen havde planlagt at etablere en sportingbane nu her i foråret - det var meningen at den skulle "bygges" ovenpå vores eksisterende trapbane.
 
Det har imidlertid ikke været muligt at finde finansiering til banen i indeværende år - det skyldes at Skov og Naturstyrelsen, som administrerer "Skydebanepuljen" har afvist at yde et tilskud til banen, med begrundelsen, at der ikke er tale om en egentlig udvidelse af banens kapacitet.
 
Banens bestyrelse / skydeudvalg har derfor besluttet at foretage en kapacitetsudvidelse i form af en selvstændig sportingbane i 2011. 
 
Det forudsætter selvfølgelig stadigvæk, at der kan opnås en finansiering af projektet,og at alle tilladelser kan fås (miljøgodkendelse, tilladelse fra Søgård Kaserne m.v..)
 
Der foreligger p.t. et tilsagn om støtte fra Landdistrikspuljen og en positiv foreløbig tilbagemelding fra Søgård Kaserne.
 
Bestyrelsen / Skydeudvalget for banen er således gået i gang med det nye projekt.
 
 
 
Bestyrelse / Skydeudvalget

 

10/10 2009

Vi er startet på at etablere en "Sporting-bane" i Søgård. Men vejen er lang, og pengene er små, så vi er prisgivet hvis ikke der er fonde og sponsorer nok der vil give et godt tilskud. Foreningen har en god slat penge på kontoen, men der skal også bruges rigtig mange, til både kastemaskiner, computer, huse/hytter til kastemaskiner, jordarbejde, El-arbejde, osv. osv. osv. 

Ja så er der jo lige den gratis arbejdskraft som vi lægger i det, den får vi jo ikke noget for, men det er så sjovt, at hvis det skulle gå efter det, skulle vi betale for at få lov til at være med.

Bortset fra det er vi meget optimistiske, og tror på at vi kan åbne banen til foråret 2010 med en splinter ny sporting bane der vil komme til at stille krav til alle, ung som gammel, uerfaren som erfaren skytte. 

Hvor er vi nu?

 Vi har fået tilbud hjem på forskellige maskiner, fra forskellige leverandører, der er endnu ikke truffet den endelige afgørelse om hvilket fabrikat vi vil satse på. 

Og vi er gået i gang med at søge tilskud de forskellige steder, men skulle der nu sidde nogen med gode ideer, så kom endeligt ud af starthullerne, og kom med dem, gode ideer kan vi da ikke få nok af, og vi er altid lydhør. Der kunne jo også være en eller anden der gerne vil give et bidrag til en fornyelse på skydebanen, så skal man endeligt ikke holde sig tilbage.

 

Det var hvad der var at skrive om lige nu, men følg med på siden her, hvis det går som vi håber, så kommer der mange nyheder og billeder her, men vi skal nok lidt hen i foråret før der for alvor kommer skub i det hele.

 

 

john@flugtskydningsbanen-soegaard.dk